· Jeg ønsker at skrive endnu en bog om forbindelsen mellem erhvervslivet og uddannelserne. Hvorledes staten skal have helt andre arbejdsopgaver og det tætte samarbejde skulle være mellem erhvervslivet og skolerne. I samme retning kan pengestrømmen ligeledes være fra erhvervslivet til skolerne. Der tages udgangspunkt i en overskole uddannelse på en Steiner skole.
· Jeg har altid brændt for naturen. Det er synd, sådan som vi behandler jorden og dyrene.
Driften skal ikke blot være økologisk men biodynamisk. Der må være fristeder og åndehuller som er fredet og dermed bliver skånet for landbrugs- og produktionsdriftens hårde og ublide behandling. Her kan man følge med i årsløbets helbredende skiften og finde ro. Bilfri byer samt økologiske byggerier er nogle af nøgleordene.
· Vi mennesker er sociale væsner og ikke skabt til at være alene eller ensomme. Derfor arbejder jeg på en løsningsmodel, hvor familier i frihed kan slutte sig sammen om et fællesskab, hvor der er balance mellem det sociale liv og et privatliv. Det bliver på landet, som er bedst for børnene men så sandelig også for de voksne. At kunne lade blikket vandre er balsam for sjælen.
· Oplysning om et vegetarisk liv. Mere om ernæring og bevidstheden om valget. Ikke en kogebog, men en oplysningsborg. Livet omkring det at være vegetarisk, som bringer meget andet med sig. Pludselig begynder man at tage stilling til mange andre ting såsom fjernsyn/medier, staten, samfundet, landbruget, børnene mv.
· Mere om antroposofi (visdom om mennesket). Åndsvidenskab, hvem har ansvaret, hvad kan vi selv gøre i hverdagen, hvorfor skal vi handle, udvikling og meget mere er spørgsmålene rundt om filosofien. Jeg ønsker at udbrede kendskabet til dette område på en hverdagsrelateret måde, som forbinder filosofien med livet i dag.
· Penge og deres strømme samt meninger. Hvad er det, der driver værket? Hvorfor er folk, der udfører frivilligt arbejde generelt sundere end andre?
Hvad skal vi bruge pengene til og hvordan?
Økonomiske betragtninger låser og stopper projekter i idéfasen, men hvordan gør vi så?
Har du tænkt på, at der er ubalance mellem pengene og faktiske varer?
Størstedelen af verdenshandlen er handel af penge med penge!
Hvor blev varerne af? Hvor blev pengens formål af?